December og det gode liv

Så er det på tide der sker noget. Store omvæltninger tages bedst med det samme, så kan vi få det ud af verden og komme i gang med det der betyder noget.

Jeg har startet en del websites siden 1995, hvor jeg første gang klikkede “vis kildekode” i en browser og stjal alt det kode jeg kunne få øje på. Der er ikke længere brug for at stjæle kode, men det er stadig en stor øvelse at kaste sig ind i en ny website.

Denne har jeg tænkt over i noget tid, og jeg tro på at konceptet holder.

I første omgang skal jeg have indsamlet alt interessant og relevant omkring Herlev, så hvis du har noget der skal med, så er du velkommen til at kontakte mig.

Nu går jeg igang med siden, og så må det bære eller briste. En ting er helt sikkert, hvis jeg ikke gør noget, så sker der ingenting. Jo, der kunne faktisk ske det, at jeg kom til at fortryde ikke at have gjort det.

I første omgang tænker jeg at tilføje indhold, hvor jeg har en stæk mening eller selv har prøvet det. Det gør det nemmere, men jeg er klar over, at der kommer aktiviteter nede af sporet som jeg ikke har prøvet. Bare vent til jeg skal gennemgå de mange sportstilbud der er i Herlev. Til dem laver jeg en generel beskrivelse, og så indbyder jeg brugerne til at skrive lidt mere præcist om hvad der sker.

Derefter tager jeg fat på alle de ting, som det kan være interessant at vide, hvis man ser på hus i Herlev. Der af er navnet på hjemmesiden også opstået.